TRØJER TIL VOKSNE

Mange af mine trøjer har været tænkt som børnetrøjer. Men vi er da heldigvis rigtig mange barnlige sjæle, der ikke lader alderen bestemme. Og derfor er mange af trøjerne også kommet i en voksenudgave.

Har du et ønske om en bestemt model lavet op i voksentrøje, så kontakt mig, og vi finder ud af det.

DET PERSONLIGE MØNSTER

Du bestemmer selv, hvor personlig din trøje skal være.

Det kan være du bare falder pladask for en af mine modeller, der er lige passer ind i dine farver.

Men vil du heller selv sammensætte farverne, så gør du det, og jeg hjælper gerne.

Er der andre ting du gerne vil have ændret, så tager vi en snak om det, for selvom mine opskrifter sælges som kit, kan din trøje sagtens blive gjort unikt og personligt.